Bandekrig betyder dyrere kørekort

De motorsagkyndige i København bliver sat ind i bandekrigen. Det giver færre køreprøver og ekstraudgifter til eleverne i ventetiden.

- Det er en katastrofe for eleverne, siger formanden for kørerlærerforeningen i København, Judy Ansbjerg til DR. Hun vurderer, at det vil ramme tusinder af køreelever på pengepungen. For mens de venter på køreprøven, skal de betale for ekstra køretimer. Ellers kan de ikke holde køreegenskaberne ved lige. Hver elev risikerer at skulle betale 2-3.000 kroner ekstra for kørekortet, vurderer Judy Ansbjerg.