Kriminalitet

Bandemedlem får fem års fængsel for at bære våben

En 23-årig mand skal fem år i fængsel for at være i besiddelse af et våben under sidste års bandekonflikt.

Det koster et 23-årigt medlem af banden Loyal to Familia fem år i fængsel for at være i besiddelse af en pistol. Foto: Scanpix/Scanpix Danmark Stf

Det koster et 23-årigt medlem af banden Loyal to Familia fem år i fængsel for at være i besiddelse af en pistol. Foto: Scanpix/Scanpix Danmark Stf

En 23-årig mand, der er medlem af banden Loyal to Familia (LTF), er i Retten på Frederiksberg blevet idømt fem års fængsel for at være i besiddelse af en pistol.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

12. september sidste år fik politiet en anmeldelse om uorden omkring Tranehavegård i Københavns Sydvestkvarter, samt at en person skulle være i besiddelse af en pistol.

Politiet rykkede ud til området og i den forbindelse blev den 23-årige mand anholdt. På sig havde han en pistol med syv patroner i magasinet.

Retten lagde til grund, at manden var medlem af LTF, samt at han havde anskaffet sig våbnet som led i den verserende bandekonflikt.

Fordi den pågældende kriminalitet blev begået under en væbnet bandekonflikt, bliver straffen fordoblet, hvilket fører til fængselsdommen på de fem års fængsel.

- Retten har i dag sendt et klart signal om, at retssystemet ikke accepterer våbenbesiddelse i det offentlige rum, siger anklager Tanja Søderlund i pressemeddelelsen.

- Dommen viser, hvor alvorligt det er, når man deltager i en voldelig konflikt. Det signal kan jeg som anklager kun være tilfreds med.

Den 23-årige mand har anket dommen.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst