Musik

Bandet med de mange stilarter

Bandet "The Rosie Way" er helt igennem selfmade. På torsdag giver de koncert i Nordkraft.

Bandet "The Rosie Way" opstår, når Morten Møllgaard, Brett Tootle, Jacob Mignon, Søren Pedersen og Tobias Morell mødes i kælderen til Nordkraft, for at øve deres musiknumre, som de beskriver som melankolsk rock med tråde til mange andre musikgenre. - Vi arbejder også med bandet hjemme hos os selv. Ofte begynder en sang med, at en i bandet indspiller en grundmelodi og sender den til resten af bandet, og så lægger vi alle lidt af vores stil ind i sangen efterhånden, fortæller Morten Møllgaard, der er forsanger i bandet. Bandet "The Rosie Way" er på ingen måde dannet, fordi drengene havde en fælles musiksmag. Tværtimod: Mange stilarter - Vi har alle hver vores smag, og det er også det, der gør, at vores musik ikke minder om et bestemt band, men der i mod har mange stilarter, der rammer rigtig mange med vores musik, fortæller drengene. Bandet "The Rosie Way" har ikke eksisteret i mere end fem måneder. Alligevel har drengene ved hårdt slid formået, ved siden af deres studier på gymnasium, produktionsskole og universitet, at skrive hele ti numre, som de har det rigtig godt med. "The Rosie Way" har også allerede fundet op fra kælderen i Nordkraft og ud på flere spillesteder i blandt andet i Århus, på Thy festival og selvfølgelig i hjembyen Aalborg. Tur til Liverpool Snart venter der drengene en tur til Liverpools undergrundsmusik: - De har en langt større tradition for at gå ud og lytte til ny musik. Englænder tager i hele taget livemusik ret alvorligt, så det forpligter selvfølgelig også, siger Brett Tootle, der har fået turen i stand ved hjælp fra sin kusine, der arbejder som musiker i England. Men Beatles fødested, Liverpool, må vente, for nu gælder det næste koncert på torsdag 29. september klokken 21, hvor "The Rosie Way" spiller sammen med bandet "Orange Extended" på KUL i Nordkraft, hvor der i øvrigt er fri entré.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst