Retspleje

Bandidos-medlem fortsat fængslet i Thailand

BANGKOK:Et dansk medlem af Bandidos blev mandag fremstillet i retten i Bangkok, Thailand, og varetægtsfængslet i yderligere fire dage. Den 36-årige dansker blev tirsdag i sidste uge arresteret ved en storstilet aktion på ferieøen Koh Samui, hvor over 100 politifolk i de tidlige morgentimer blev fløjet ind fra Bangkok. Bandidos-medlemmet er anklaget for ulovlig foreningsaktivitet, trusler om vold samt storstilet hvidvask af penge. /ritzau/