Bandidos opretter støttegrupper for unge

Mexican Team Work er navnet på nye støttegrupper, som vil være underlagt alle Bandidos' afdelinger.

Bandidos opretter støttegrupper for unge

Rockerklubben Bandidos vil samle de yngre og nye medlemmer i støttegrupper, som får navnet Mexican Team Work.

De vil være tilknyttet samtlige klubbens afdelinger i Danmark, oplyser Michael Rosenvold, kaldet Kokken. Han er præsident for Bandidos i Europa.

- Vi har en abnorm tilgang, forklarer han.

- Det er for at få bedre styr på dem, så de ikke render rundt to og to og laver for mange numre, forklarer Michael Rosenvold.

De unge i Mexican Team Work får udleveret særlige trøjer, lyder meldingen.

- Det er for at lave noget for dem, så de kan komme ind og snuse til det, forklarer Rosenvold om nyskabelsen.

Man skal være 18 år for at få adgang til Bandidos-verdenen.

- Det er ikke børn på 14 og 15 år, siger Michael Rosenvold.

Rivalerne i Hells Angels har i flere år haft særlige grupper af yngre mænd, som er samlet i AK 81.

Rockerne i såvel Hells Angels som Bandidos er under overvågning af politiet på grund af talrige kriminelle handlinger.

Forleden nat blev der affyret cirka 15 skud mod Bandidos' klubhus på Kirkegade i Hvidovre.

Senere forklarede repræsentanter fra banden Brothas til ekstrabladet.dk, at skuddene var hævn for, at Bandidos angiveligt skulle have forsøgt at hverve et medlem.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.