Bands til træf i mediecentret

AABYBRO:En række af Jammerbugt Musikskoles sammenspilsgrupper har sat hinanden stævne i Nordjyllands Mediecenter i aften. Sommerrock, er arrangementet blevet døbt. Niels Haugaard, der er lærer i musikskolen, fortæller, at der kommer fem forskellige bands og spiller. De giver hver et par numre. Med sommerkoncerten lakker det mod enden for undervisningen i musikskolen for denne sæson. Der er gratis adgang til koncerten, som er programsat til at vare et par timer, for alle interesserede, fortæller Niels Haugaard.