Jammerbugt

Banen rundt med tre køller

Øland Golfklub har spillet den årlige ande-/3 køllematch med 30 deltagere i flot efterårsvejr.

Der var kun tre selvvalgte køller i bag'en, da 30 spillere slog til den lille hvide bold hos Øland Golfklub.

Der var kun tre selvvalgte køller i bag'en, da 30 spillere slog til den lille hvide bold hos Øland Golfklub.

Begrænsningen af køller i bag'en gav nogle anderledes og sjove oplevelser, især var der stor opfindsomhed ved valg af putter. Vinder i A-rækken blev Dennis Svare med 20 point med Per Larsen på andenpladsen (17) og Per Jensen på tredjepladsen (15). B-rækken blev vundet af Anders Dansbo (17) foran Gunilla Andersen (17) og Henny Holt Pedersen (15). Thorkild Jul Andersen kom nærmest flaget på hul 6 med 1,38 meter. Længste drive hos damerne blev vundet af Vita Jensen og hos herrerne af Anders Dansbo. Arrangement sluttede med andesteg og risalamande.