Bang og Olufsen flytter til Frederikshavn

TRE-I-EEN bliver resultatet, når B&O flytter ind ved siden af Lyd og Billedspecialister og Loewe Gallery på Maigaardsvej

Kurt Aagaard(th) flytter med til butikken i Frederikshavn. Sammen vil Laust Nielsen og Kurt Aagaard indrette Vendsyssels eneste Bang & Olufsen butik - i Frederikshavn. Privatfoto

Kurt Aagaard(th) flytter med til butikken i Frederikshavn. Sammen vil Laust Nielsen og Kurt Aagaard indrette Vendsyssels eneste Bang & Olufsen butik - i Frederikshavn. Privatfoto

FREDERIKSHAVN:Laust Nielsen, der i forvejen er indehaver af Lyd og Billed Specialisten og Loewe Gallery på Maigaardsvej i Frederikshavn, slår 1. marts dørene op til endnu en eksklusiv butik ved siden af de to andre.

Det er Bang & Olufsen i Hjørring, der bliver overtaget af Lyd og Billed Specialisten og dermed flytter sine aktiviteter til Frederikshavn. Dermed bliver Bang & Olufsen Frederikshavn den eneste af sin slags i hele Vendsyssel.

- De tre butikker kommer til at give flere valgmuligheder og bedre rådgivning samlet på et sted end set noget sted i Danmark før, konstaterer Laust Nielsen.

- Den tidligere ejer af Bang & Olufsen Hjørring, Kurt Aagaard havde planlagt at flytte til nye lokaler under alle omstændigheder på grund af pladsmangel, men ved at samle de tre butikker på ét sted skaber vi et centrum for lyd- og billedløsninger, der bliver ganske unikt.

- Det helt særlige samspil mellem nogle af verdens førende brands, ultimative designklassikere og en stærk faglig indsigt - alt sammen samlet på ét og samme sted - vil sikre en helt anden gennemslagskraft, end butikkerne kan mønstre hver for sig.

- I forening kan de tre butikker tilbyde en oplevelse, som man ikke kan få andre steder, og det er jeg sikker på, vil komme til at tiltrække passionerede og kvalitetsbevidste kunder - ikke kun fra lokalområdet, men også fra hele landsdelen og resten af Jylland. Jeg tror på en synergi-effekt, der kommer til at gøre en forskel, tilføjer Laust Nielsen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.