Bangsbo Fort ramme i Hollywoodfilm

Så er D-dag i gang
7. december 2017 17:00

FREDERIKSHAVN: Kystmuseet Bangsbo Fort bliver ofte brugt som kulisse i forbindelse med filmoptagelser.

Det er blandt andet sket i forbindelse med Nordskov, men nu har det frederikshavnske bunkeranlæg været ramme om en mere spektakulær optagelse af slagsen.

Det er produktionsselskabet Almighty Dog Entertainment fra Hollywood/Santa Monica, der har været forbi Frederikshavn, hvor de nu har afsluttet en række optagelser på Bangsbo Fort.

Fortet bliver ramme om scener i filmen Iron Cross, som nu er ved at blive færdiggjort i USA.

Filmen handler om D-Dag, invasionen i Normandiet i Frankrig 6. juni 1944.

Den instrueres af Tino von Struckmann, og distribueres internationalt.

Ifølge produktionsselskabet er der ikke tidligere lavet internationale film, der viser så detaljerede sider af D-Dag, og ikke mindst hvor stort set alle roller og hændelser er baseret på virkelige personer og begivenheder, som de udspandt sig på dagen.

Filmen var faktisk færdigindspillet, da Tino von Struckmann i efteråret besøgte Kystmuseet Bangsbo Fort, og efter at Struckmann - som han formulerer det - havde set hvor fantastisk et sted Bangsbo Fort er, tog han tilbage til USA og skrev et supplerende manuskript til filmen, som nu er blevet optaget.

Fra Kystmuseets side afventer vi nu i spænding filmens færdiggørelse og den virkning det måtte have, at den bliver vist internationalt, understreger museumsformidler Henrik Krog Houmøller.

Mon ikke nogle gæster fra den kommende sommers krydstogter vil benytte anledningen til at tage en tur fra Skagen til Bangsbo Fort for at se, hvordan fortet på Pikkerbakken i virkeligheden ser ud.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...