Bangsbos botaniker

7
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Rosenhaven er anlagt som en labyrint med over 200 forskellige rosensorter plantet sammen med tulipaner, clematis og lavendler. I midten er havens stolthed, Bangsborosen, i fornemt selskab med de fem øvrige danske slotsroser.

Meterhøje, blå vandkrukker smukt dekoreret med blomster pryder hvert år i begyndelsen af juni de frederikshavnske indfaldsveje. De er symbol på den årlige blomsterfestival og er i år Bjarne Jørgensens værk. Og når Bangsbo Botaniske Have i pinsen atter lægger grus til festivalen, viser Bjarne Jørgensen havens samling af omkring 250-300 bonsai-træer frem. Nogle af dem er fra 20 til 40 år gamle og en gave fra en pensioneret gartner fra i Hedensted, der vidste, de vil få det godt i Frederikshavn. For sådan er det med parken omkring Bangsbo Hovedgård i byens sydlige ende: Her bliver taget hånd om planter og blomster, mennesker og dyr af Bjarne Jørgensen og en hel række frivillige mennesker forenet som havens venner. Sat i system af Bjarne Jørgensen og Herluf Johansen, der på en tavle i det nybyggede gartnerhus skriver anvisninger som: 1. Dele lavendler til udplantning; 2. Hundeskilte opsættes; 3. Gartnerhus rengøres, 4. Pusle tigerbedet. Og som 10-20 venner hver uge samles om at udføre. - Så arbejdes et par timer, dog som regel afbrudt af lidt hygge-snakke pauser, afslører deres ”arbejdsgiver”. Til glæde for både sig selv og alle, der færdes i parken. Brudepar, blomsterelskere og børnehavebørn mellem kondiløbere, ænder og folk, der lige nu nyder det smukke syn af tulipaner, rododendron, magnolie og æbletræer i blomst. Senere kommer turen til de over 200 forskellige roser, der slet ikke er nok, hvis det stod til den 51-årige væksthusgartner med en fortid i plantecentre i Elling, Frederikshavn og Århus. Der som barn hellere ville kigge på planter udenfor fodboldbanen end spille bold med de andre. Han skyndte sig med egne ord at lave et par selvmål, for så måtte han ikke være med. - Der findes over 10.000 forskellige roser, men vi måtte begrænse os ubeskriveligt og nøjes med at vise et repræsentativt udvalg af hver gruppe som mosroser, klatreroser og remonterende roser, siger Bjarne Jørgensen med henvisning til parkens rosenhave, der står hans hjerte allernærmest. Forandringer Som den første nogensinde blev Bjarne Jørgensen i november ansat af Den selvejende institution Bangsbo Botaniske Have, som leder af Bangsboparken. Inden da var der gået næsten 18 år, siden han, Herluf Johansen og Poul Andersen fik ideen til at genskabe parken efter 100 år gamle fotos og udbygge med en botanisk have. Som siden dengang er kommet stadig nærmere målet ad frivillighedens vej, vennetjenester, velvilje, kommunegartnere og det beløb, som kommunen hvert år satte af til vedligeholdelse. Langt fra nok til planter, maskiner og mandetimer. Men nok til, at de tre ophavsmænd kunne påbegynde den drøm, der først om otte-ti år når sit endelige udseende. Måske. For tænk nu, hvis det bliver muligt at udvide endnu mere… Næste etape er klar til at blive sat i værk: Den skulpturelle have på en godt 6000 kvm stor mark omkranset af bøgetræer – meget ældre end Den gamle gartner, som vennerne kalder Bjarne Jørgensen. Han er i færd med at overveje hvilke planter, der skal stå hvor. Det kan være svært nok for en gartner, der ikke ynder begrænsninger. For der findes så mange smukke planter og blomster i verden. Sikkert er det dog, at sjældne træer som rødbladet hjertetræ, sakhalinkirsebær, papegøjebusk og ambratræet med duft, der i årenes løb er plantet i parken af brudepar og konfirmander, får en fremtrædende plads i den nye afdeling. Træer, som er valgt af Bjarne Jørgensen og vennerne ud fra netop form og farve. Og så håber han at få Stena Line til at sejle en stort læs svenske klippeblokke til byen til den alpine afdeling. Skitsen over område 9, som den nye afdeling foreløbig benævnes, med handicapvenlige stier, søer, kanaler med broer og forskellige højder på bedene er tegnet af landskabsarkitekten Frans Ameys og ligger spredt ud over arbejdsbordet i gartnerboligen. - Det er vigtigt, at der sker forandringer med en botanisk have, så publikum vender tilbage flere gange, mener Bjarne Jørgensen og forklarer forskellen på en park og en botanisk have: - En botanisk have er en samling af planter og plantesammensætninger med oplysning om art og oprindelse, lyder det. - Vi har en forpligtelse til at vise noget, der ikke er så almindeligt. Eller planter, hvis form og blomst er lidt anderledes. Overraskelser Ideen med den skulpturelle have er, at folk skal blive inspireret og overrasket, når de eksempelvis ser, hvordan almindelige planter som taks, buksbom og liguster er klippet. - Og så vil vi også have planter og træer der fra naturens side har en lidt aparte form. Som de bonsai’er, Bjarne Jørgensen ikke ubevogtet tør lade stå fremme i haven, fordi de er så fristende og nemme at flytte. Ikke at der forsvinder andet fra haven end æbler, hindbær og kirsebær, som besøgende er velkomne til at smage på. - Men i begyndelsen havde vi lidt problemer med, at vores rododendroner forsvandt lige så snart de var plantet, fortæller Bjarne Jørgensen. Det satte hønsetråd imidlertid en stopper for. - Vi gravede hønsenet ned og klippede hul til planten og syede hullet til igen, lyder det fra gartneren, der glæder sig over, at folk værdsætter det, der plantes og behandler haven pænt. Hans drøm er, at stadig flere mennesker bliver ved med at komme i haven. Og det gør de forhåbentlig, hvis den hele tiden fornyer sig. Og så er der lige drømmen om et 600 kvm stort drivhus med plads til kuldskære rododendron og palmer og mimoser og hebe og lampepudserblomster og fugtfølsomme alpine planter og ….