Bangsbostrand-elever i Folketinget
Seks elever fra 9.A på Bangsbostrand Skole har vundet den ære at være en del af Ungdomsparlamentet 2016
FREDERIKSHAVN: Ikke mindre end to af 9.A’s lovforslag som blev fremsendt blev godkendt til videre behandling, først på gruppemøder, derefter i Folketingssalen for præsentation samt afstemning. Ungdomsparlamentet bliver afholdt den 25. januar og varer hele dagen, om Kristine, Rebecca, Agnes, Frida, Malthe og Mikkel er stolte og glæder sig er helt sikkert.
Ungdomsparlamentet 2016 er med fokus på hvordan man løser samfundets udfordringer, det giver 179 skoleelever deres bud på den 25. januar.
Eleverne skal forhandle og stemme om deres egne beslutningsforslag, derudover får de mulighed for at stille spørgsmål til statsminister Lars Løkke Rasmussen samt 11 andre ministre i spørgetiden kl. 12.30 - 13.30. Deltagerne i Ungdomsparlamentet er udvalgte skoleelever fra 8. - 9. klasser på skoler i Danmark og Grønland. Folketinget har denne gang modtaget 1477 beslutningsforslag, hvoraf 60 er blevet udvalgt til at blive behandlet af Ungdomsparlamentet, derfor et stort tillykke til de 6 elever fra 9.A på Bangsbostrand Skole.
Man kan følge med live på Folketingets tv-kanal og på www.ft.dk den 25. januar kl. 12.15 - 16.30.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.