Bank-aktionærer skal til fest

EMNER 9. marts 2003 07:00

BROVST: Mens der er udsolgt til aktionærfesten i Fjerritslev, er der stadig ledige pladser i Brovst, meddeles det fra Egnsbank Han Herred. Interessen for at deltage i bankens aktionærfester er usvækket, og i år har aktionærerne endda en særlig grund til at feste, idet banken kom ud af jubilæumsåret 2002 med sit hidtil bedste resultat. Alt tyder på, at samtlige knap 2.600 pladser igen bliver besat. Aktionærerne fester i Han Herred Fritidscenter tirsdag 18.marts, i Hannæs-Hallen i Vesløs onsdag 19. marts og Brovst-Hallen torsdag 20. marts. - Vi ser gerne, at flest muligt får lejlighed til at komme til aktionærfest, men de fysiske rammer og brandmyndighedernes tilladelser sætter imidlertid en naturlig grænse, påpeger marketingschef KurtKristensen. Aktionærfesterne indledes med en kort orientering ved bestyrelsesformandValdemar Møller og direktør Finn S. Poulsen, hvorefter banken byder på en lækker buffet med vin og kaffe, arrangeret af lokale restauratører. Under spisningen underholder Imitz Dance Band, som senere på aftenen spiller op til dans. Festernes højdepunkt er musikalsk optræden med den populære sanger Arne Lundemann. Lundemann er en velsyngende og munter kunstner, der ikke mindst udtråler stor charme og livsglæde, når han udfolder sig med kendte numre af Kaj Normann Andersen og Aage Stentoft.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...