Bank flytter til Posttorvet

Østjydsk Bank skifter placering i Hobro

Østjysk Bank vil fra mandag være at finde på Posttorvet i Hobro. Privatfoto
Hobro 19. september 2016 15:30

HOBRO: Østjydsk Bank i Hobro slog mandag morgen 19. september dørene op til nye lokaler.

De ligger midt på Posttorvet i Adelgade 8, ikke mange skridt fra bankens tidligere lokaler.

Det velkendte team af medarbejdere i Hobros lokalbank kan kunderne fortsat møde, og de "gamle" kendinge er desuden blevet suppleret af den nye afdelingschef Jesper Mikkelsen samt kunderådgiver Bettina Espersen.

- Da vi fik muligheden for at flytte ind i Adelgade 8, var vi ikke tvivl. Placeringen er unik, og lokalerne er meget velegnede til at drive en lokalbank som vores, siger Jesper Mikkelsen, der glæder sig til at byde såvel nye som eksisterende kunder velkommen.

I forbindelse med flytningen til Adelgade 8 har Østjydsk Bank fået installeret en ny pengeautomat i indgangspartiet til de nye lokaler.

Den nye pengeautomat kan, som noget nyt, både indbetale og udbetale såvel danske pengesedler som Euro-sedler.

Pengeautomaten er bortset fra to timer midt på natten åben hele døgnet, og dermed får bankens kunder væsentligt bedre muligheder for at betjene sig selv, når det passer ind.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...