Privatøkonomi

Bankboss afviser prisforskel

Sparekassen Vendsyssel mener undersøgelse sammenligner pærer og bananer

Sparekassen Vendsyssel mener, at man sammenligner "pærer og bananer" i prisundersøgelsen.
Sparekassen Vendsyssel mener, at man sammenligner "pærer og bananer" i prisundersøgelsen.

Opdateret kl. 16:51

NORDJYLLAND: Den undersøgelse sammenligner pærer og bananer.

Det siger vicedirektør Jan Skov fra Sparekassen Vendsyssel i en kommentar til nye tal, som Politiken har indhentet hos bankportalen pengepriser.dk.

Ifølge avisen viser tallene, at Spar Nord Bank som billigste bank for en modelfamilie i middelklassen med lån i ejerbolig og diverse forbrugslån koster 11.168 kroner, mens Sparekassen Vendsyssel for den tilsvarende familie koster over 31.647 kroner som næstdyreste i hele landet.

Mere i realkredit

- Men grunden til den store prisforskel i undersøgelsen er, at kunderne ikke har valgt at få finansieret deres låntagning via realkreditforeningslån helt op til 80 procent af deres ejerboligs værdi, siger vicedirektøren.

Modelfamilien har i et hus med en værdi af 1,6 millioner kroner lån på 1.025.000 millioner kroner. Resten af modelfamiliens lån er i banklån. Men reelt kunne familien have lånt 1,28 millioner kroner i et realkreditinstittut, og det er ifølge vicedirektøren årsag til den enorme forskel på prisen i undersøgelsen.

- Hvis kunden havde tilvalgt at få nogle af sine forbrugslån op til de 80 procent af deres ejerbolig, så ville regnestykket se helt anderledes ud. Så ville modelfamilien i vort Sparekassen Vendsyssel skulle have været af med 6.089 kroner, siger Jan Skov.

Ingen realkreditlignende lån

Sparekassen Vendsyssel har - i modsætning til mange andre og specielt de helt store pengeinstitutter - valgt IKKE at have et realkreditlignende låneprodukt, men råder altid folk til at låne mest muligt hos realkreditforeningerne.

- Det er altid det billigste frem for banklån, konstaterer vicedirektøren.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden