Bankchefer aftalte investering på Malaga-tur

Finn Strier skulle opkøbe ejendomsobligationer for ekschef fra Sparekassen Kronjylland

Ebh bank i Fjerritslev. Arkivfoto: Grete Dahl <i>Pressefotograf Grete Dahl</i>

Ebh bank i Fjerritslev. Arkivfoto: Grete Dahl Pressefotograf Grete Dahl

HJØRRING:En fornøjelsestur til Malaga i juni 2008 førte til en givtig investering i Keops otte procent ejendomsobligationer for tidligere finanschef i Sparekassen Kronjylland Ove Knudsen, som er en af de otte tiltalte i straffesagen mod otte tidligere bankchefer. Retssagen foregår ved Retten i Hjørring.

Det var Finn Strier Poulsen, der under Malaga-turen gav Ove Knudsen en anbefaling af Keops ejendomsobligationerne.

- Finn Strier anbefalede ejendomsobligationerne, og jeg havde stor tillid til hans kompetence på det område, så jeg gav ham fuldmagt til at investere i obligationerne, sagde Ove Knudsen onsdag eftermiddag, da han blev afhørt under straffesagen mod otte tidligere bankchefer fra ebh bank, Morsø Sparekasse og Sparekassen Kronjylland.

Overlod investering til konen

Det var ikke Ove Knudsen selv, men hans hustru, som 16. juni 2008 købte for en million kroner Keops ejendomsobligationer af ebh bank.

- Det skyldtes de begrænsninger, der gjaldt for mine muligheder for at foretage den slags investeringer i værdipapirer, men som ikke gjaldt for min hustru, forklarede han.

Kun en uge efter, at Ove Knudsens hustru havde investeret i obligationerne, solgte hun dem tilbage til ebh bank med en kursgevinst til følge.

Fuldmagt til Finn Strier

- Hvorfor skulle de sælges så hurtigt tilbage, spurgte anklager Jørn Thostrup Ove Knudsen.

- Det ved jeg ikke noget om, for jeg havde givet Finn Strier fuldmagt til at handle på mine vegne, svarede Ove Knudsen.

Ove Knudsen afviste i øvrigt, at han havde talt med Jacob Leth - dengang hans chef som administrerende direktør i Sparekassen Kronjylland - om investeringer i Keops ejendomsobligationer.

- Jeg talte ikke med ham om det og kendte ikke til hans investeringer. Det eneste, jeg kender til, er min egen aftale med Finn Strier, sagde Ove Knudsen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden