EMNER

Bankchefer mest glade

"Krise giver ondt i likviditeten" siger juristerne Birte Rasmussen og Søren Nørgaard Sørensen 14. oktober. Ja, virksomhederne er ilde stedte, hvis de ikke har adgang til finanser, og som privatpersoner er vi det også, hvis vore penge på bankbogen er i fare.

Filosofien i redningspakken er da også at sikre begge kategorier, så samfundet ikke falder helt fra hinanden af mangel på likviditet. Alle er glade. Mest glade er bankdirektørerne. De har nemlig fået den bedste kautionist, som tænkes kan, nemlig Staten, til at garantere for alles indskud i næsten alle banker for tab som følge af bankkrak. Nu kan bankerne tiltrække sig store indskud, med statsgaranti, til en særlig favorabel indlånsrente. I en situation, som den vi befinder os i, træder solidariteten i karakter. Alle hjælper alle; men derved kommer vi jo også til at hjælpe nogle af de forkerte. Det siger sig selv. Her tænker jeg på volumensygen i bankerne, som næppe er forduftet, og på skeletterne i skabene, som sikkert heller ikke er forsvundet. De står og rasler og om to år, når statsgarantien udløber, er situationen nok blevet bedre eller værre, når kautionisten, staten, vi, skal forny redningspakken. Den såkaldte (f) redningspakke virker i praksis retfærdig kun derved, at Finanstilsynet og danske bankbestyrelser nu tager skeen i den anden hånd og udviser omhu og et større ansvar end det, vi har set nogle skrækkelige eksempler på. Dette ønske må vi som indskydere, samfundsborgere og gidsler i Statens kautionsforpligtelse stille som et berettiget krav. Kunstigt åndedræt er ikke patentmedicin mod lommesmerter. Naturen må gå sin gang; lad falde hvad ikke kan stå!