EMNER

Bankdirektøren gør comeback

I foråret gik Jørgen Kjærsgaard fra Hadsund på pension efter 43 år i Danske Bank. Nu er han i gang igen.

Jørgen Kjærsgaard er et kendt ansigt i forretningskredse i Hadsund. Efter en jobpause på kun fire måneder er han tilbage – ikke som bankmand, men som ejendomsmægler.Arkivfoto

Jørgen Kjærsgaard er et kendt ansigt i forretningskredse i Hadsund. Efter en jobpause på kun fire måneder er han tilbage – ikke som bankmand, men som ejendomsmægler.Arkivfoto

I 28 år stod han i spidsen for Danske Banks afdeling i Hadsund. Fra 9. juli er den 60-årige bankmand i gang igen. Ikke i banken, men som ejendomsmægler. Han er ansat i Home-kæden og skal primært virke i Hadsund. Forretningerne i Øster Hurup, Hobro og Randers vil også nyde godt af hans store erfaring. - Jeg kunne godt have lyst til noget andet end bankverdenen. Det frie liv som ejendomsmægler tiltaler mig, og jeg vil gerne have med mennesker at gøre, siger Jørgen Kjærsgaard - Nu har jeg gået og hygget mig og spillet lidt golf. Jeg har ikke kedet mig. Men når der byder sig en chance, må man overveje situationen. Jørgen Kjærsgaard er et særdeles kendt ansigt i Hadsunds erhvervs- og foreningsliv. Han har blandt andet siddet i forretningsudvalget for Hadsund Erhvervsråd i 12 år, heraf otte år som formand. Han er på 20. år medlem af Rotary i Hadsund, hvor han også har været præsident.