Bankdrab skulle opklares for enhver pris

KØBENHAVN:Da en patruljevogn en sommerdag i juni sidste år bremsede op foran Nordeas filial i Ålsgårde Centeret, mødte der betjentene et uhyggeligt syn: I en lille grøn personbil sad den 41-årige Michael Pichard sunket sammen, dræbt med et kraftigt skud. Drabet var sket for øjnene af talrige kunder i centret. Men alligevel var det få, der kunne give politiet brugbare oplysninger om forbryderne eller om forløbet af det blodige røveri. Og gerningsmændene havde anstrengt sig for at efterlade så få beviser som muligt i banken og under deres vilde flugt i en kraftig Mercedes ad Helsingørmotorvejen mod København. Der var uhyggeligt lidt at arbejde med for de kriminalbetjente, der blev sat på sagen. Men ordren fra oven var klar: sagen skulle opklares - uanset omkostningerne. Intet måtte spares for at finde frem til de to, der uden nogen tøven slog Pichard ihjel under røveriet. Resultatet blev en enestående efterforskning, hvor enorme mængder teleoplysninger, kostbare tekniske undersøgelser og banebrydende bevismateriale efterhånden hobede sig op. Sagen rummede 27 ringbind, fyldt med rapporter og teknisk dokumentation, da den blev indledt ved Østre Landsret i København. Den blev ført af statsadvokaten for Sjælland, Erik Merlung, der de seneste år har håndteret nogle af de mest omtalte kriminalsager i Danmark. Han fungerede som anklager under sagen mod Peter Lundin og i sagen om drabet på den 10-årige Susan Rasch Ipsen i Brøndby Strand og regnes for en ekstremt skarp - og skrap - anklager. Et af politiets bedste kort viste sig at være en personlig kontakt, der opstod mellem en politimand og et Bandidos-medlem, som gav navnene på gerningsmændene. Meddeleren "Niller" havde gennem flere år forsynet en politimand med oplysninger fra miljøet om blandt andet Sandin Friis Pedersen, der blev dræbt i april 2002. Den nu afdøde meddeler modtog 10.000 kroner, da han pegede på sagens to tiltalte. Han blev lovet 90.000 kroner mere for informationer om sagen. De to mænd, "Niller" satte i forbindelse med Ålsgårderøveriet, blev straks underkastet intensiv overvågning af politiet. Efterforskningen førte til et kolonihavehus ved Valbyparken, hvor politiet ved en hemmelig ransagning fandt en skjult Mercedes. Den holdt med splinternye, aldrig brugte dæk monteret. Da rockeren tog sin bil ud at køre, blev han "tilfældigt" standset af en færdselspatrulje, der beslaglagde bilen, fordi den var på svenske plader og havde køreforbud. Det gav efterforskerne mulighed for at gennemføre tekniske undersøgelser af vognen. I det højre baghjuls hjulkasse skrabede en kriminaltekniker omhyggeligt en smule jord af metallet. Jorden blev sendt til undersøgelse hos eksperter på Forskningscenter Risø og hos et kemisk analysefirma. Resultatet blev, at jorden svarede nøje til jord, fundet på en rasteplads, hvor røverne skiftede deres flugtmotorcykel ud med en Mercedes få minutter efter drabet og røveriet. I oktober vurderede politiet, at materialet nu var stærkt nok til at bære en anholdelse. I en koordineret aktion slog store politistyrker samtidig til mod flere af Bandidos' klubhuse og tilholdssteder på Sjælland. 100 betjente trængte ind i rockerborge i blandt andet Frederikssund og Gladsaxe. Under aktionen blev de to nu tiltalte anholdt og fængslet for drab og røveri. De har siden siddet i arrest, mens sagen mod dem blev forberedt. Det gav politiet mulighed for at forsøge sig med en hidtil ikke anvendt teknik til identifikation: en dag blev den ene tiltalte i smug videofilmet, mens han blev ført ned ad en kontorgang på Helsingør Politigård, og mens han gik rundt i gården bag stationen. Optagelserne blev sendt til Retsmedicinsk Institut, hvor en antropolog - en ekspert i læren om mennesket - og en arkitekt, der kender alt til opmåling af ting ved hjælp af fotografier, nærstuderede videofilmen fra politigården. De sammenlignede den med de mange billeder og film fra bankens fotofælde og konkluderede, at personerne på de to optagelser havde samme kendetegn. De havde samme kropsbygning og mål, og så havde de begge en særlig gangart, der skyldes såkaldt hypermobilitet. Det er en arvelig lidelse, som gør, at for eksempel benene kan bøjes mere fremad end normalt. Resultatet er hos den tiltalte en gangart, hvor benene sparkes frem, når han går. Samme karakteristiske gang har den maskerede røver på overvågningsbillederne fra banken. Materialet førte til, at mændene blev tiltalt for drabet og røveriet. Sagen har kørt i næsten tre uger i Østre Landsret, hvor den enorme mængde materiale i sagen nu skal vejes af ni kvindelige og tre mandlige nævninge og tre landsdommere. De ventes at afgøre sagen torsdag. /ritzau/