EMNER

Banken kører ud til kunderne

Der er ikke grundlag for flere Spar Nord afdelinger men for rullende filialer

Klaus Simonsen er kørende rådgiver ud i beskyttelse af formuer og Spar Nords udvidelse i Jammerbugten.Foto: Henrik Bo

Klaus Simonsen er kørende rådgiver ud i beskyttelse af formuer og Spar Nords udvidelse i Jammerbugten.Foto: Henrik Bo

AABYBRO:Med oprettelsen af Jammerbugt Kommune vil også Spar Nord søge at vinde udbredelse og nye kunder i den ny storkommune. Men modsat Sparekassen Vendsyssel, som åbner en ny filial i Aabybro, har Spar Nord opgivet tanken om flere afdelinger i Jammerbugten end de nuværende i Biersted og Aabybro. I stedet investeres der i en rullende filial med Klaus Simonsen som kunderådgiver. Han er udstyret med en varebil med computer og bagsæde, og hans sigte er kunder med en formue. De stigende ejendomspriser har nemlig været med til at gøre 300.000 danskere til millionærer, og for at undgå at faldende konjunkturer i fremtiden vil tage fra dem, hvad tidligere stigende konjunkturer har givet dem, så skal de tilbydes en formuebeskyttelse. Og Klaus Simonsen skal blot have 50 kunder, derefter sendes en ny medarbejder og en ny bil i arbejde, oplyser Jørn Rytter, direktør for Spar Nord. Tanken blev fostret ud af overvejelsen om Spar Nord med storkommunens kommen skulle etablere en filial i Pandrup eller ej. - Vi har overvejet, hvordan vi bliver synlige og servicerer Jammerbugt området og interessere os for også Fjerritslev, Brovst og Pandrup kommuner, siger Jørn Rytter. - Men vi vil prøve andre muligheder end oprettelse af en ny afdeling, fordi den kræver en helt anden økonomisk investering, end vores rullende filial, som vi håber bliver en god forretning for vores kunder og for banken, siger han. Såfremt den opsøgende kunderådgivning bliver en succes vil Spar Nord udvide ordningen til andre områder.