Banker dyremed valuta

Penge at spare ved at bruge valutakæde

Flemming Junker
Forex har haft sit lille kontor i Aalborg i et års tid.arkivfoto: grete dahl
Betalingsmidler 23. september 2006 06:00

AALBORG: De fleste går i banken, hvis de skal veksle penge til udenlandsk valuta, men de kan spare vekselgebyret og endda få en bedre kurs, hvis de i stedet benytter et af Forex’ kontorer. Forex har eksisteret siden 1927 og hævder i dag at være en af verdens største valutavirksomheder med en omsætning sidste år på 20 milliarder kroner. Firmaet har kontorer i Sverige, Danmark, Finland, Norge og Island. I Danmark er der syv kontorer, og et af dem ligger i Aalborg, nærmere bestemt på Gravensgade i midtbyen. [ For at vise fordelen ved at fravælge banken, når der skal veksles, har vi undersøgt, hvor meget det i tirsdags ville koste at købe 400 euro fire forskellige steder: [ Danske Bank: 3034,28 kroner plus 30 kroner i gebyr. [ Sydbank: 3038,28 kroner plus 30 kroner i gebyr. [ Spar Nord: 3038,28 kroner plus 30 kroner i gebyr. Forex: 3030,04 kroner - intet gebyr. [ Med andre ord er der i dette tilfælde 38,24 kroner at spare ved at benytte Forex frem for eksempelvis Spar Nord. Den relative fordel øges, jo mindre beløb man veksler, da bankernes gebyr er det samme uanset vekselgebyr. Vicesalgschef Per Middelboe fra Forex forklarer, at kæden kan være billigere, fordi den stort set kun beskæftiger sig med valuta: - Vi lægger vægt på kun at varetage dette forretningsområde, mens bankerne også skal tage sig af så meget andet. Desuden får vi en bedre pris på valutaen, fordi vi køber ind i meget store mængder. Per Middelboe medgiver, at man skal bo i nærheden af et af Forex’ kontorer, hvis man skal kunne udnytte fordelene: Bestil over nettet - Man kan også bestille valuta over internettet og få pengene tilsendt med posten, men da Post Danmark selvfølgelig også tager sig betalt, vil det i de fleste tilfælde ikke kunne betale sig for kunden. Dog er der de tilfælde, hvor man skal have fat i en sjælden valuta, som banken ikke ligger inde med. I så fald kan det være en idé at få den leveret fra os. Som et kuriosum kan nævnes, at Forex begyndte i det små hos barberen Gyllenspets på Centralstationen i Stockholm. Han opdagede, at mange af hans kunder var turister, som også havde et stort behov for valuta. Med tiden blev frisørsalonen til et lille vekselkontor, som siden blev overtaget af de svenske statsbaner. I 1965 tilbød rejsebureaumanden Rolf Friberg, den nuværende bestyrelsesformand i Forex, at købe vekselfirmaet for at kunne tilbyde valutaservice til sine rejsende.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...