EMNER

Banker investerer i sortlistede selskaber

De største danske banker har tilsammen investeringer for 2,5 milliarder kroner i virksomheder, der er sortlistet for uetisk adfærd.

De har solgt deres aktier i selskaber, som producerer klyngebomber og landminer, men de store danske banker investerer fortsat milliarder af kroner i virksomheder, der er sortlistet for uetisk adfærd. Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Sydbank og Nykredit har tilsammen investeringer for 2,5 milliarder kroner i 19 virksomheder, som producerer atomvåben, ødelægger miljøet eller overtræder menneskerettigheder. Det viser en opgørelse, som den etiske vagthund DanWatch har lavet for magasinet Finans. Danske Bank-koncernen tegner sig for knap 1,3 milliarder kroner af investeringerne i de sortlistede selskaber. Nordea-koncernen cirka 700 millioner kroner, Jyske Bank-koncernen knap 400 millioner kroner, Sydbank 60 millioner og Nykredit 50 millioner kroner. /ritzau/