EMNER

Bankkunder får kniven efter jul

Krisen kradser i banken, og det får kunderne nu at mærke. Bliv derfor ikke overrasket, hvis overforbrug og overtræk i julen koster kortet, eller hvis bankrådgiveren ikke vil forlænge din kassekredit.

John Norden, direktør i Mybanker, mener, at "en forfærdelig masse bankkunder" er helt uvidende om, hvilken virkelighed der venter i januar, når rentestigningerne for alvor slår igennem - for manges vedkommende en stigning på 100 procent. Og når Nationalbanken forudser, at hvert fjerde lån skal opsiges, skal ingen vide sig sikre, mener John Norden: - Bankernes tolerance over for kunderne er helt væk. Og det er ikke længere bare de svage kunder med småkreditter. Det gælder også direktøren, der har en investeringskredit på et par millioner med pant i huset. Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) er lige nu i gang med en hjælpepakke, men hun er ikke klar til at garantere, at kunderne bliver fredet. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidende mandag