EMNER

Banko for Folket

Partiet hed tidligere Socialdemokratiet.

Skiftet til socialdemokraterne skulle understrege, at partiet er mennesker og ikke et ”apparat”. Samtidig med dette geniale træk afskaffede socialdemokraterne den røde farve til fordel for en mere ubestemmelig kulør, der tangerer det fækale. At man samtidig fladtrykte partisymbolet – den røde rose – var blot en yderligere ”modernisering” og understregning af designmagernes magt. Den overordnede hensigt var, at appellere til en ny tids vælgere. Efter to katastrofevalg må man sige, at succes’en lader vente på sig. I ”Socialdemokraten” præsenterer partitoppen sine udspil og visioner – og ind imellem får vi socialdemokrater også indblik i de aktiviteter, der udfoldes hos socialdemokraterne. Som nu i det seneste nummer, hvor vi kan læse beretningen om ”kernetropperne” i partiforeningen i Herlev. Her har socialdemokraterne siden 1963 arrangeret bankospil hver torsdag. Der kommer mellem 200 og 300 deltagere hver gang. Medlemsbladet giver en levende skildring af slagets gang – en aften hvor den lokale folketingsmand, finansordfører Morten Bødskov endda var gæst og slentrede rundt mellem de mange borde i salen. Vi hører om det heldige par, Ib Hansen og hans kone Jonna, som ved 40 års jubilæet med bankopladerne modtog en guldplade (altså til bankospillet!) – og blev inviteret til frokost af Morten Bødskov i Snapstinget. Deres livs oplevelse. Alt sammen både hyggeligt og rart. Men så kommer MF’eren Bødskovs begejstrede opfattelse af, hvad torsdags-seancerne i Herlev er udtryk for: ”Der er et fantastisk miljø her. Det her er det socialdemokratiske Danmark. Her har man en klar opfattelse af, hvad en socialdemokrat er, og hvad det er for et samfund og parti vi skal udbygge. Det her er virkelig kernetropperne”, siger Morten (Bødskov) til ”Socialdemokraten”. Ups – og hva"ba"! Her har vi da en vision der vil noget: ”Plads til alle ved pladerne!”, som det lyder i en overskrift i artiklen. Unægteligt en udvikling siden dengang den gamle arbejderdigter Oskar Hansen følte sig kaldet til et bidende digt, da han hørte om to gamle partifæller, der havde meldt sig ud af den socialdemokratiske vælgerforening i Vanløse, fordi der ikke var plads til dem ved foreningens årlige andespil. Eftertiden har taget ved lære. Ingen socialdemokrat skal kunne bruge manglende plads ved pladerne som undskyldning for faneflugt. Der er plads til alle, der møder op. Og møder man tilstrækkeligt flittigt, bliver man belønnet med en guldplade. Og besøg i Snapstinget. ”En socialdemokratisk succes”, er den betegnelse medlemsbladet hæfter på S-bankoen. De har fat i det rigtige, mine gæve partifæller i Herlev. Hør selv hvad den socialdemokratiske toppolitiker fortæller: ”Der er masser af aktive her og mange aktiviteter. Virkelig solid opbakning”, siger Morten. ”F.eks. deler socialdemokraterne i både Herlev og Rødovre ivrigt roser ud fra marts til sommerferien – og igen fra august til november. Og ikke kun i valgår! Hver måned køber partiforeningen i Herlev 600 røde roser, som deles ud på torvet”. Nu skal man ikke kimse af røde roser – og slet ikke hvis de tillægges en symbolværdi. Ej heller skal man gøre grin af folk, der holder af at gå til bankospil. Det er der rigtigt mange, der finder både fornøjelser, hygge – og selvfølgelig også spænding! – i. Men da artiklen i ”Socialdemokratiet” reelt også tegner et realistisk billede af medlemslivet i det parti, der higer efter at ”komme til magten” igen, er det deprimerende at opleve, at netop banko-spillet nu bliver beskrevet som ”det socialdemokratiske Danmark”. Selve modellen, må man forstå. Et rigtigt langt liv i Socialdemokratiet kan kun få mig til at bekræfte, at sådan er det blevet. Rundt om i det socialdemokratiske partilandskab sidder ”kernetropperne” og hamrer bankopladerne flade – i håbet om at kunne råbe: ”BANKO!”. Førnævnte Oskar Hansen skrev, blandt mange andre kampsange, også den om ”Danmark for Folket” – hvori indgik kravet: ”Plads for os alle ved Samfundets bord, plads for alle der vil..” Det er det, der nu er blevet til begejstringen over de partiorganiserede bankoborde… Fra S-gruppen på Christiansborg melder den ene efter den anden fra i frustration over tallotteriernes monotoni. Sådan dør et parti, der har tabt sine visioner. [ Bent Øberg bor i Aalborg og er uddannet journalist – med en fortid på 27 år i A-pressen, (bl.a. Ny Tid i Aalborg i 1960’erne, chefredaktør på Bornholmeren i Rønne 1966-78), medarbejder på Jyllands-Postens Aalborg-redaktion 1981-93. I dag konsulent og politisk kommentator.