Tyverier

Banko for store og små

} JULESPIL: Vin, både rød og hvid, ænder og kalkuner står klar til håbefulde bankospillere, der måtte have lyst til at deltage i Terndrup Borgerforenings traditionelle julespil. Det foregår, som det har gjort i over 20 år, den første søndag i december, altså i morgen, og det burde ikke komme bag på nogen, mener borgerforeningens formand, Mette Olsen. Men det burde det heller ikke, at borgerforeningen tænder byens juletræ, sådan som det skete sidste søndag. Dér havde man imidlertid kun halvt så mange deltagere, som man plejer, hvilket Mette Olsen til en vis grad tilskriver, at arrangementet ikke var nævnt under "Det sker" i denne avis. Det skulle der være rettet op på til morgendagens julespil, hvor borgerforeningen byder på slikposer til børnene og håber på omkring 100 deltagere, børn såvel som voksne - som man har for vane at samle på Terndrup Kro. 85 badmintonkampe venter } KOMMUNEMESTERSKABER: Kommunemesterskaberne i badminton for ungdomsspillere vender efter nogle års pause tilbage og gennemføres i dag med Bælum Hallen som ramme. Årsagen til genoplivningen af stævnet er, at det i år er Kommunens Idrætsår, og at man derfor har fået hjælp til at gennemføre arrangementet. Der er tilmeldt 45 spillere, og der skal afvikles 85 kampe, inden der er fundet mestre i aldersklasserne U-11, U-13, U-15 og U-17. } INDBRUD: Der er fra onsdag kl. 16 til torsdag kl. 12.25 forøvet tyveri af en bærbar computer fra en landejendom på Skibstedvej i Skibsted. Der har umiddelbart været umuligt at se, hvordan tyven er kommet ind.