Bankosucces igen

Mere end 50 borgere fra Haldbjerg og Vangen var mødt op til årets bankospil i Maskinhallen. Privatfoto.

Mere end 50 borgere fra Haldbjerg og Vangen var mødt op til årets bankospil i Maskinhallen. Privatfoto.

Der var præmier til både unge og gamle ved det årlige bankospil for foreningens medlemmer da Haldbjerg-Vangen Grundejerforening fulgte op på de foregående års succes-arrangement.

Og som sædvanlig var det foreningens driftige kasserer, Margit Pedersen, der var primus motor bag aftenen, godt hjulpet undervejs af den øvrige bestyrelse.

Bankospillet er et lukket arrangement for medlemmerne af grundejerforeningen og giver hvert år et mindre underskud, hvilket der budgetteres med, idet det sidestilles med andre tiltag i den driftige forening, som heller ikke laves for vindings skyld.

Men med et fremmøde på over et halvt hundrede tyder det på, at rygtet om de flotte bankopræmier er ilet i forvejen.

Arrangementet fandt - som sædvanlig - sted i Maskinhallen i Skolegade, Frederikshavn. Foreningens formand, Bjarne Krogh-Pedersen siger i den forbindelse:

- Det er ingen hemmelighed, at vi rigtig, rigtig gerne ville have et "forsamlingshus" hjemme i vort lokalområde, så vi undgik den strøm af biler på landevejen hver gang vi afholder et arrangement. Men indtil da sætter vi stor pris på at vi kan låne Maskinhallen, oven i købet til en pris som er til at leve med.

- Vort næste tiltag er den årlige "fællesrejsning", der finder sted den 26. november kl. 14. Og det, der skal rejses, er såmænd vores snehegn, der mangen en gang har reddet os fra at blive lukket ude fra resten af samfundet i dagevis når snestormen har raset. Her håber vi også på et godt fremmøde af friske folk, der gider at give et nap med i fællesskabets navn, sluttede han.

Det er stadigvæk uvist, om Haldbjerg-Vangen får et juletræ af kommunen ligesom stort set alle andre landsbyer gør. Men uanset om det sker, eller om grundejerforeningen selv må punge ud, så er det planen, at lysene på årets juletræ bliver tændt når snehegnet er opsat. Dette sker vanen tro til tonerne af en julesalme og til udskænkning af glögg og æbleskiver.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Ingen afsluttende prøver for 9. og 10. klasser: 15. april åbner institutioner og skoler for 1.-5. klasse
Luk