Bankrøver stak af på to knallerter

Slap væk i Nibe med et endnu ukendt beløb

Nordjyllands Politi var hurtigt til stede ved Spar Nords afdeling i Nibe.
 Foto: Jan Pedersen

Nordjyllands Politi var hurtigt til stede ved Spar Nords afdeling i Nibe. Foto: Jan Pedersen

NIBE:Nordjyllands Politi ledte hektisk hele dagen i går efter en bankrøver, der med et oversavet jagtgevær truede sig til et endnu ikke oplyst beløb i Spar Nords afdeling i Nibe. Manden beskrives som spinkel af bygning, ca. 30 år og iført mørkt tøj. Han havde en sort styrthjelm på, da han kom ind i banken, men tog den af og havde indenunder en hvid hue, der dækkede store dele af hans ansigt. Han havde en sort Nike-taske med ind i banken, som han tog pengene med i, og han flygtede fra banken på en knallert. Den blev 13 min. senere fundet i nogle buske tæt på restauranten på Bryggen. Vidner har senere set manden køre derfra på en anden knallert. Den kan være en af de meget solgte pgo-knallerter eller i hvert fald samme type. Den havde en sort bagageboks bagpå. - Det er endnu ikke opgjort, hvor mange penge røveren fik med sig fra banken. Og udover beskrivelsen af knallerten har vi ikke andre konkrete spor at gå efter, siger leder af efterforskningen, Ole Jensen, der siger, at det er usædvanligt, at en røver tager to knallerter i brug. Politiet efterlyser et vidne, som er set køre i en sort Toyota Yaris bag efter bankrøveren hen over torvet i Nibe lige efter bankrøveriet. – Der er tale om et vidne, som sandsynligvis ikke har vidst noget om, at der netop var foregået et bankrøveri, og at man kørte lige bag røveren, siger efterforskningsleder, Ole Jensen. Politiet vil også gerne i kontakt med vidner, der har set røveren køre ved havneområdet på den pgo-lignende knallert.

Breaking
Ingen afsluttende prøver for 9. og 10. klasser: 15. april åbner institutioner og skoler for 1.-5. klasse
Luk