Barbiedukke på flasken

"Young Adult"

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

Hun er 37 år, ked af sit liv, træt af flasken, og hvorfor så ikke lige smutte hjem og kaste sig i armene på ungdommens store kærlighed? Mavis (Charlize Theron) lever som tekstforfatter, da hun en dag får mail med vedhæftet babybillede. Den nu gifte gymnasiekæreste Buddy (Patrick Wilson) har fået sit første barn, og hvad er så mere naturligt end at pakke kufferten og drage hjem til Mercury. For Mavis ved inderst inde, at Buddy aldrig er holdt op med at elske hende. Mavis selv lever et underligt tomt liv, skriver desperat og uinspireret løs på sidste bind af teenageserien "Wawerly Prep", når hun da ikke tyr til flasken for at glemme det hele. For blot at vågne næste dag til fodring af sin lille hvide pyntehund og en to-liters cola for at bekæmpe de værste tømmermænd. Men nu skal det være anderledes, og hjemad går det, og snart møder hun Buddy på den lokale nydeligt nedringet i sort cocktailkjole mellem de lokale skovmandsskjorteklædte hjemmefødinge. Kort for inden er hun dog også lige stødt ind i en gammel klassekammerat Matt (Patton Oswalt), og har efter et ganske anseligt antal bundede glas, skitseret sin store plan for ham. Hun vil genvinde Buddy, for det har jo altid været meningen, at de to skulle have hinanden. Umiddelbart lyder ovenstående jo nærmest som en rablende vanvittig komedie, men faktisk er filmen langt mere bitter, realistisk end ovenstående referat antyder. Og det skyldes først og fremmest en aldeles fremragende spillende Theron i hoveddrollen som den nu voksne kønne alenepige, som rent mentalt og udviklingsmæssigt aldrig er kommet videre end dengang hun var ombejlet teenager. Charlize Theron kan jo det der med at spille misbruger, som vi tidligere har set i "Monster" (2003), hvor hun ikke agerede, men inkarnerede den prostituerede Aileen Wuornos, som indledte et ulykkeligt lesbisk kærlighedsforhold til en langt yngre kvinde. Den modtog Theron velfortjent sin Oscar for, for årets bedste kvindelige hovedrolle. Hun er eminent til at spille køn misbruger, som et øjeblik efter kan krakelere og ligne udskidt æblegrød. Og samtidigt magter hun at vise den usikre og fortvivlede pige, der gemmer sig inde bag den perfekte facade, og selvfølgelig kan hun også være en fucking strid satan. Det sidste kommer blandt andet til udtryk i de begyndelsen nærmest ironiske, senere mere livsbitre scener med den forkrøblede Matt, spillet både rapt og indlevende af Patton Oswalt. Og de to har langt mere tilfælles, hvad angår desillusioneret umodenhed, end deres første møde lader ane. Patrick Wilson gør det også dækkende i rollen som nybagt far, der ikke lige i første omgang opdager, hvad det er, der rammer ham og hans familie. Det er ikke en komedie, skønt filmen har komiske træk. Nærmere en slags antiromantisk historie om, hvor langt ud et menneske kan komme, hvis dets liv og forventninger hertil stadig baserer sig på en umoden teenagepiges forestillingsverden. Og hvilken fortvivlelse og angst, der må gribe en, når det endelig går op for vedkommende at sådan hænger tingene slet,slet ikke sammen. Den angst, fortvivlelse og livsløgn fremstiller Charlize Theron ganske, ganske overbevisende, og netop det følelsesmæssige forkrøblede portræt gør, at du ikke lige ryster filmen af dig. Så køn, så mange muligheder og alligevel så tomt et liv. Bent Stenbakken bent.stenbakken@nordjyske.dk "Young Adult" USA, 2011. Instr.: Jason Reitman En time, 34 min. Till. f.alle. Danmarkspremiere, Biffen, Nordkraft.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.