Barca slog mestrene fra United

Mål af Samuel Eto'o og Lionel Messi afgjorde flot Champions League finale.

Barcelona kunne fortjent hæve pokalen med de store ører efter en 2-0 sejr over Manchester United. Foto: Scanpix

Barcelona kunne fortjent hæve pokalen med de store ører efter en 2-0 sejr over Manchester United. Foto: Scanpix

Trods en vaklende start, hvor det hele tiden så ud til at de regerende Champions League mestre fra Manchester United skulle trække det længste strå og som det første mandskab forsvare deres trofæ med en usædvanlig velspillende Ronaldo i spidsen, ja så lykkedes det for de spanske toreadorer fra FC Barcelona at få vendt slaget og vinde Champions League 2009. Det var et mål på en hurtig kontra godt 10 minutter inde i første halvleg afsluttet perfekt af Samuel Eto'o, der vendte billedet helt på hovedet efter den fine engelske start. Men fra Barcas scoring var det katalanerne, der styrede slagets gang - hele vejen - mod en flok modløse englændere, der til sidst forfaldt til frustrationsgrovheder. I anden halvleg kunne den argentinske troldmand Lionel Messi så afgøre kampen endeligt til Barcelonas fordel med sin scoring til 2-0. Og så var der ellers jubel og spansk fiesta i Rom og naturlgivis også hjemme i Spanien.