Barcelona-dansker får comeback efter 13 måneders pause

Lasse Andersson spillede lørdag sin første kamp for FC Barcelona efter 13 måneders skadespause.

Lasse Andersson - her i kamp for Danmark - fik lørdag comeback for FC Barcelona efter 13 måneders skadespause Foto: Scanpix/Thomas Samson/arkiv

Lasse Andersson - her i kamp for Danmark - fik lørdag comeback for FC Barcelona efter 13 måneders skadespause Foto: Scanpix/Thomas Samson/arkiv

Lasse Andersson er tilbage på håndboldbanen.

Den danske bagspiller fra FC Barcelona spillede lørdag sin første kamp siden marts sidste år, da han var med til at vinde 36-23 ude over Zamora.

Lasse Andersson scorede to gange i opgøret.

Den tidligere KIF Kolding København-spiller blev i marts sidste år alvorligt knæskadet i en kamp for Barcelona.

Flere operationer fulgte, og derfor kunne den 24-årige dansker først gøre comeback lørdag.

Lasse Andersson skiftede i sommeren 2016 fra KIF Kolding København til FC Barcelona på en fireårig kontrakt.

På grund af skaden har han heller ikke været aktuel for det danske landshold i over et år.

FC Barcelona topper den spanske liga suverænt. Klubben har 51 point for 27 kampe.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.