Barcelona-spiller overtræder protokol og misser træning

Nélson Semedo måtte ikke deltage i Barcelonas træning, da han var til fest, hvor der ikke blev holdt afstand.

Nelson Semedo må stå over Barcelonas træning. (Arkivfoto)

Nelson Semedo må stå over Barcelonas træning. (Arkivfoto)

BARCELONA:Man måtte ved torsdagens Barcelona-træning kigge langt efter forsvarsspilleren Nélson Semedo.

Han måtte således ikke deltage, fordi han har overtrådt protokollerne, der skal overholdes for at genstarte den spanske liga efter coronapausen.

Det bekræfter FC Barcelona på Twitter.

Den portugisiske højreback optræder på sociale medier i en video, hvor han tager del i en fest med mere end 20 personer, og hvor de spanske regler for social distance ikke overholdes.

Ved overtrædelse af protokollen skal Semedo nu testes negativ, inden han igen må deltage i Barcelonas træning.

Den spanske liga bliver genoptaget torsdag aften, når Sevilla tager imod Real Betis i det store lokalopgør.

Lørdag aften er det så Barcelonas tur, når Mallorca venter på udebane.

Med 11 spillerunder tilbage fører Barcelona ligaen med to point ned til Real Madrid på andenpladsen.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.