Barcelona-træner skal opereres for kræft torsdag

Tito Vilanova skal opereres torsdag, efter at FC Barcelona-træneren er ramt af kræft i bugspytkirtlen igen

Tito Vilanova er igen ramt af kræft. Foto: Scanpix

Tito Vilanova er igen ramt af kræft. Foto: Scanpix

BARCELONA:Onsdag kom det frem, at FC Barcelona-træner Tito Vilanova endnu en gang er blevet ramt af kræft i bugspytkirtlen.

Klubben bekræfter onsdag aften, at Vilanova skal opereres torsdag, og efterfølgende venter kemoterapi og strålebehandling. Det skriver klubben på Twitter.

Det er endnu uvist, hvor længe Vilanova ventes ude, eller hvem der eventuelt erstatter ham.

44-årige Vilanova blev i sommer forfremmet fra assistent til cheftræner efter Josep Guardiolas stop.

For godt et år siden blev Vilanova opereret for en svulst i bugspytkirtlen, men nu er kræften altså vendt tilbage.

Barcelona har klaret sig forrygende i dette efterår under Vilanovas ledelse. Klubben topper suverænt Primera Division med 46 point efter 16 spillerunder - ni mere end de nærmeste forfølgere fra Atlético Madrid.

Mestrene og ærkerivalerne fra Real Madrid er hele 13 point efter på ligaens tredjeplads./ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.