Barnegråd tænder kvinder
Se her hvorfor mænd nemmere kan sove fra eller i det hele taget kan overhøre, at et barn græder
VERDEN: Hvis det undrer dig, at en mand kan sove fra eller fortsætte med at glo fodbold på trods af højlydt barnegråd, mens kvinder flyver op af seng eller stol, så snart det mindste kny lyder fra det fælles barn, ja så er der en logisk forklaring på det.
Det skriver alive.dk
Ifølge den amerikanske hjemmeside Medicaldaily.com, så viser det sig nemlig, at hverken mænd eller kvinder kan gøre for deres reaktion - vi er som køn tilsyneladende genetisk programmeret sådan.
Hvid støj
Ny forskning peger på, at mænd simpelthen ikke registrerer spædbarnsgråd, hvis de har tankerne et andet sted, mens gråden straks giver udslag i kvinders hjerner.
Forskere ved det amerikanske National Institute of Child Health and Human Development har lavet undersøgelsen, hvor de udsatte mænd og kvinder for såkaldt hvid støj med indslag af spædbarnsgråd.
Deltagerne, der både inkluderede forældre og barnløse, var blevet bedt om at lade deres tanker vandre, imens der blev afspillet støj og gråd.
Hjerner i hviletilstand
Undersøgelsen viste, at der ikke skete nogen forandring eller udslag i mændenes hjerner undervejs. Deres hjerner forblev blot i hviletilstand.
Men hos kvinderne blev visse centre i hjernen straks aktiveret, når de hørte spædbarnsgråden. Og det uanset om de var mødre eller ej.
Der var heller ikke nogen forskel at spore i mændenes reaktion, uanset om de var fædre eller ej.
Forskerne bag undersøgelsen mener, at resultaterne af undersøgelsen kan være med til at forklare kvindernes instinkter for yngelpleje - eller mændenes mangel på samme.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.