Barnøse par i dyr tidsklemme

Befrugtede æg må kun opbevares i to år - hårdt for de barnløse og dyrt for samfundet

NORDJYLLAND: En unødig tidsklemme, der skaber fysisk ubehag og spilder samfundets penge. Sådan beskriver læge Ingo Clausen fra Nordjyllands Amt fertilitetsklinik i Dronninglund konsekvensen af den nuværende lov om opbevaring af æg til kunstig befrugtning. Den gør, at par med nedsat frugtbarhed højest må få opbevaret et befrugtet æg i to år. Så senest 13 måneder efter det første barns fødsel, skal de indlede en ny behandling. - Parene føler sig pressede efter den første fødsel. For bruger de ikke de nedfrosne æg inden tidsgrænsen, skal kvinden have udtaget nye æg og igen igennem en hormonkur, som har bivirkninger. Det giver også ekstra arbejdstimer, som kunne være undgået ved at forlænge tidsfristen til fem år, siger Ingo Clausen. Forslaget bakkes op af formanden for Amtsrådsforeningens sundhedsudvalg, Bent Hansen: - Det vil være fornuftigt af hensyn til de mange tusinder kvinder, men også samfundsøkonomisk set. Formanden for folketingets sundhedsudvalg, Britta Skaarup, (DF), medgiver, at loven ikke er tilfredsstillende. - Det er altid vanskeligt at diskutere loven om kunstig befrugtning. Men jeg synes, at der er god grund til, at man forlænger opbevaringstiden, siger Britta Skaarup. Men bliver forslaget vedtaget, vil det blandt andet gå ud over stamcelleforskningen. De befrugtede æg, som er tilovers, bliver nemlig brugt til at forske i nye behandlingsmeoder. - Det vil være uheldigt for os og betyde, at vi skulle vente på at bruge nogle af de æg ,vi havde i udsigt. Men det er en mindre ting, og jeg vil bakke fuldstændigt op om forslaget, siger professor Peter Ebbesen fra laboratoriet for stamcelleforskning ved Aalborg Universitet. Tema, 1. sektion side 4