Barrikaderne skal støves af

Efter 20 år uden store demonstrationer forsøger fagbevægelsen atter at mobilisere

KØBENHAVN:Succes eller fiasko? Demonstrationerne i morgen vil blive målt på antallet af deltagere, og gætterierne svinger på forhånd fra 20.000 til langt over 100.000 deltagere. Usikkerheden er stor, ikke mindst fordi det er længe siden fagbevægelsen sidst gik på gaden i det antal, der er lagt op til i morgen. - Vi har ikke haft demonstrationer med så stor en arrangørkreds i fagbevægelsen siden påskedemonstrationerne i 1985. Efter 21 års demonstrationspause er det pokkers svært at sige noget om, hvor stort det bliver, siger formand for FOA Dennis Kristensen. Som en af de få NORDJYSKE har talt med, giver han et yderst forsigtigt bud på et succeskriterium. - Vi skulle gerne et godt stykke på den anden side af 20.000 på Slotspladsen foran Christiansborg, og så skal der være bredde i demonstrationen, så det ikke kun er os, der er lønnet i fagbevægelsen, der deltager, siger han. I 1985 gik 150.000 på gaden i protest mod Schlüter-regeringen, men professor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet, der gennem mange år har forsket i fagbevægelsen, tror ikke, onsdagens demonstration vil gå over i historien. - Det vil nok ikke kunne sammenlignes med de store demonstrationer op gennem tiden. Men man skal huske, at den moderne fagbevægelse i højere grad søger indflydelse ved forhandlingsbordet end i gaderne. Det er kun, når man føler det helt nødvendigt, at man laver en demonstration, og et frådende menneskehav vil være den bedste støtte til dem, der skal sidde ved forhandlingsbordet, forklarer Henning Jørgensen. Budskab til regeringen I FOA håber Dennis Kristensen, at folkets røst vil få regeringen til at tænke sig om en ekstra gang. - Målet er at sende nogle budskaber til regeringen og Folketingets partier om, hvad der er vigtige og centrale emner i velfærdsforhandlingerne. Politikerne er jo ikke valgt til at sidde fire år bag lukkede døre på Christiansborg uden at lytte til, hvad der sker uden for. I LO deler næstformand Tine Aurvig Huggenberger den opfattelse. - Det er et budskab til regeringen, og når folk gør sig den umage at møde op og demonstrere, vil det klæde politikerne at lytte efter, hvad der bliver sagt, mener hun. Alt efter hvor mange det lykkes at mobilisere, kan morgendagens demonstrationer få flere forskellige konsekvenser, mener professor Henning Jørgensen. - På kort sigt skaber det opmærksomhed og kan påvirke politikerne i velfærdsforhandlingerne. På langt sigt kan det ved næste valg komme til at svige hårdt til de politikere, der går med til velfærdsforringelser. Rent fagligt kan det betyde, at man rejser kompensatoriske krav over for arbejdsgiverne ved de næste overenskomstforhandlinger, siger han.