Barselsfyring var i orden

Aalborg Kommunes afskedigelse af ansat på barsel var lovlig, fastslår Landsretten.

Stadig flere kvinder vil insistere på at føde ved kejsersnit til trods for, at der ikke er nogen lægelig begrundelse for det. Arkivfoto

Stadig flere kvinder vil insistere på at føde ved kejsersnit til trods for, at der ikke er nogen lægelig begrundelse for det. Arkivfoto

En fyreseddel under barselsorloven var ikke i strid med loven om beskyttelse af gravide i arbejde. Det fastslog Landsretten i Viborg tirsdag i en ankesag, som 40-årige Lotte Kamp fra Hals med Ligestillingsnævnets kammeradvokat i front har ført mod Aalborg Kommune. I maj 2007 blev Lotte Kamp fyret midt under sin barselsorlov fra sit job som salgskonsulent på et revalideringscenter under Nordjyllands Amt. Med kommunalreformen overgik området til kommunerne, men Aalborg Kommune, som blev Lotte Kamps nye arbejdsplads, nedlagde stillingen. Ikke andet arbejde Og Lotte Kamp blev opsagt med begrundelsen, at der ikke var andet arbejde til hende. Med tirsdagens afgørelse bliver en dom fra Aalborg Byret i sommer stadfæstet, mens en afgørelse i sagen fra Ligebehandlingsnævnet bliver underkendt. - Dommen er klokkeklar: Afskedigelsen havde intet med hendes graviditet at gøre. Stillingen blev nedlagt, fordi der ikke var arbejdsopgaver nok, og vi forsøgte i trekvart år at finde et andet job, der passede til hendes kompetencer, men uden held, siger personalechefen for Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune, Birgitte Welling. Føler sig overset Hos Lotte Kamp selv er skuffelsen og ikke mindst overraskelsen over landsretsdommen stor. Hun har forståelse for, at stillingen blev nedlagt ved kommunalreformen, men føler sig overset i søgningen efter en ny på grund af sin barsel. - Jeg føler, at kommunen ikke har skelet til, hvilke kompetencer og erfaringer jeg har. Det har været let ikke at høre mig, fordi jeg ikke har været til stede, siger hun. Hvorvidt Lotte Kamps sag om muligt bliver anket til Højesteret, skal kammeradvokat Lise Høy Falsner, som fører sagen, nu tage stilling til sammen med Ligebehandlingsnævnet. Sker det ikke, skal nævnet ifølge Landsrettens dom betale sagens omkostninger på i alt 70.000 kroner.