Barselsgang for mio. af østers

Center skal bane vejen for nyt skaldyrseventyr

Dyr 1. april 2003 08:00

NYKØBING: Det ligner beskidt fjordvand, men skidtet bedrager. De bittesmå partikler, der på må og få tøffer rundt i vandet, vil i løbet af to-tre år udvikle sig til den bedst betalte delikatesse, Limfjorden kan byde på: østers. Men nogen tid endnu er de østerslarver, som ved menneskets hjælp er kommet til verden nogle måneder før tiden i et bassin hos Dansk Skaldyrscenter i Nykøbing Mors. Med 20 grader varmt vand er et antal voksne østers skrabet i i fjorden for noget tid siden blevet bragt i yngelhumør, og resultatet er millioner og atter millioner af efterkommere af den eftertragtede europæiske østers. - Hvert moderdyr kan levere et par mio. larver, så vi har let ved at skaffe os den mængde larver, vi skal bruge, siger centrets direktør direktør Frans Høyer. Et par uger gamle finder larverne et sted for livet, og derefter betegnes de spat. Først efter yderligere et par måneder når de til østersstadiet. I det virkelige liv vil kun et par af de millioner af søskende selv nå til avlsdygtig alder, men i tankene uden tanglopper, krabber og søstjerner er chancen for overlevelse tusindefold større. En af det relativt nye forskningscenters hovedopgaver er af bane vejen for storstilet opdræt af østers i Limfjorden. Det projekt kan igen opdeles i to. Dels handler det om at finde frem til de bedst tænkelige vækstbetingelser for østerslarverne. Dels om at afklare, hvordan skaldyrene skal behandles for at vokse bedst muligt i burene ude i fjorden. Skaltykkelse er vigtig - Det handler ikke bare om, at bløddelene inde i skallen skal nå op på spisestørrelse i en fart. Vi skal finde en metode til at provokere østersenes skal, så den bliver så tyk, at den er til at håndtere, forklarer Frans Høyer. - Når det gælder produktion af yngel af den europæiske østers, er vi forskningsmæssigt med helt i front, men hvad selve produktionen angår har vi en del at lære enddnu, siger Høyer, der er spændt på, hvordan en mængde østers på størrelse med en-kroner, der blev sat ud i bure sidste år, har det. I øjeblikket befinder de sig på dybt vand på en af centrets pladser ude i fjorden, og først når vandtemperaturen er hævet nogle grader, går det an at forstyrre dem. - Det er nogle temmelig sarte dyr, som skal behandles med stor varsomhed, siger direktøren, som dermed også berører årsagen til, at opdræt i det hele taget er nødvendigt. I kolde vintre går store mængder østers til, og i kolde somre yngler de ikke. Det giver nogle meget svingende leverancer, og derfor har det ikke været muligt at udvikle et stabilt marked, siger han. I modsætning til Stillehavsøstersen, der har hæftet sig fast på 90-95 af det totale europæiske marked. - Stillehavsøstersen er utrolig nem at have med at gøre, og vigtigst af alt, parasitten Bonamia, der har gjort et voldsomt indhug på den europæiske østers, bider ikke på den. Til gengæld smager Stillehavsøstersen ikke nær så godt som sin europæiske fætter, der er vandets svar på den franske trøffel, siger Frans Høyer. Og den ekstra gode smag dækker rigeligt det ekstra besvær, ikke mindst i Limfjorden, hvor den ellers ødelæggende parasit ikke trives. - Det giver nogle helst specielle vilkår for produktion af såvel østersyngel som østers til spisebrug. Med sikre leverancer vil det være muligt at opbygge et marked, fortæller han. Spansk interesse Og hvad yngelen angår, stopper interessen ikke ved Limfjordens mundinger. Centret er blevet kontaktet af en spansk opdrætter, som er interesseret i at aftage to mio. stk. østersyngel. - Man har erfaring for, at østersyngel, der er fri med Bonamia, kan nå at vokse til spisestørrelse, siger direktøren, der dog understreger, at centrets væsentligste formål er at understøtte en lokal produktion af østers. For ikke at glemme muslinger. I forvejen skrabes der allerede blåmuslinger i et betydeligt omfang i fjorden, ca. 100.000 ton om året, men med muslingefarme vil produktionen dels kunne øges, dels vil der kunne skabes et helt nyt marked, fordi de dyrkede muslinger er yderst egnede til det ferske marked. - Prismæssigt kan de ikke konkurrere og skal det heller ikke, men både syns- og smagsmæssigt er de mere appetitlige end dyr, der er vokset op på fjordens bund. Der vil kunne leveres adskillige tusinde ton direkte til spisebordene, siger han. Centret er derfor i fuld gang med at afprøve en type muslingefarm, som har den fordel, at den befinder sig under vandet. Udover det rent æstetiske har det den fordel, at farmen ikke bliver revet med af isen om vinteren. Farmerliv på fjorden Sådan en farm, der koster ca. 400.000 kr., vil ifølge Frans Høyer kunne være en levevej for én person. Især, hvis farmeren samtidig høster af de andre skaldyr, fjorden er så rig på, f. eks. ganske almindelige strandkrapper, der med madding vil kunne fanges i specielle ruser. - Der er ikke mange, der er klar over, at industrien afregner strandkrapper, som der er et mylder af, med fem-seks. kr. kiloet. Strandkrapper udgør en enorm ressource, som vi ikke har formået at udnytte endnu, siger han og tilføjer, at også på det punkt er det hensigten, at centret skal yde et bidrag. - Vi opererer med et nyt begreb inden for fiskeriet, nemlig skaldyrsfisker, som kan noget af det hele. Og hvad er det så, de strandkrapper, der napper os i tæerne, når vi bader i ålegræsset, lige kan bruges til. - Du tror da ikke, at hummersuppe altid er kogt på hummer, lyder svaret. Dansk Skaldyrscenter vil ikke være sig selv nok, og det er hensigten, at der skal indledes et samarbejde med etablerede forskningsinstitutioner, hvoraf flere allerede har meldt sig som interesserede lejere af centrets faciliteter såsom kontorlokaler og laboratorierydelser. Det vil dog først kunne ske, når der i efteråret står en ny administrationsbygning på pladsen foran de gamle værftbygninger, som centret tog i brug for et par år siden. Sidstnævnte bygninger vil samtidig gennemgå en omfattende renovering samt blive udvidet. I den ene ende skal der etableres et drivhus, hvor den algesuppe, skaldyrene lever af, skal vokse. - I øjeblikket bruger vi strøm for 70.000 kr. om året på lys til algerne, og de penge vil vi gerne spare, siger Frans Høyer.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...