BAS har fået ny formand

Susanne Berthelsen er ny kvinden i spidsen for BAS

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Susanne Berthelsen er ny formand for Brønderslev Amatør Scene (BAS). Foto: Bente Poder

BRØNDERSLEV:Det er ikke nogen novice, som Brønderslev Amatør Scene har fået i spidsen, efter at formand gennem en årrække, Finn Verner Jensen, har valgt at trække sig fra formandsstolen. Tvært imod.

Susanne Berthelsen har i over 20 år været en del af BAS, og hun har haft en kraftig finger med i spillet på mange fronter af foreningens aktiviteter - som instruktør, opvasker, kostumesyerske og kioskpasser.

For nu at nævne nogle af dem.

Hun har tidligere været bestyrelsesmedlem og passet kassererposten i en årrække, men har netop haft to års pause fra bestyrelsen. På generalforsamlingen i marts i år kom hun ind igen. Og så blev hun altså formand.

BAS kom ind i Susanne Berthelsens liv via hendes samlever, Jesper, der i 1987 havde hjulpet med en revy. Efterfølgende var parret flyttet til Aalborg for at læse, men da de kom tilbage til Brønderslev, manglede BAS en i baren.

- Det kan jeg vel finde ud af, tænkte jeg - og så har jeg været her siden, smiler Susanne Berthelsen.

Siden greb det om sig.

Lige nu er børneforestillingen "Dyrene i Hakkebakkeskoven" under forberedelse, og et kæmpe træ er ved at tage form på scenen. Susanne Berthelsen har gang i kostumerne og har gået og pønset på dem siden nytår. Nu er de under udførsel.

Der er mange ting, der skal gå op i en fælles enhed, når man sætter et skuespil op, og det fællesskab fanger hendes interesse.

Både hendes samlever og datter er aktive i BAS - sågar er familiens hund også ofte med.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden