Vold

basem malik

28. oktober sidste år blev Basem Malik, ifølge ham selv og utallige vidner overfaldet af to betjente, der privat var en tur i det aalborgensiske natteliv. Ifølge vidner slog en af betjentene blandt andet hans hoved ned i en murstenspille og den anden truede med at slå ham ihjel. Uniformerede betjente blev tilkaldt, og de aftalte med Basem Malik og de to betjente, at ingen af parterne skulle anmelde episoden. Basem Malik anmelder alligevel de to betjente efter et besøg på skadestuen, der viste at han havde fået flere skader. Derefter anmeldte politiet så Basem Malik for vold mod betjentene, imens Statsadvokaturen besluttede, at der ikke skulle rejses tiltalte mod de to betjente. I går blev Basem Malik frifundet for vold og trusler mod de to betjente. Rigsadvokaten skal nu beslutte, om de to betjente alligevel skal sigtes for vold.