Dronninglund

Basim by Night

Masser af aktiviteter i Dronninglund fredag 29. maj

Basim er et af hovednavnene ved dette års Open By Night i Dronninglund 29. maj.

Basim er et af hovednavnene ved dette års Open By Night i Dronninglund 29. maj.

DRONNINGLUND:Handelsstandsforeningen i Dronninglund har tradition for at tilvejebringe et stort By Night program. Forårets By Night fredag, 29. maj bliver ingen undtagelse, og butikkerne står klar til at åbne frem til kl. 22.

- Byen er opdelt i forskellige temaer og samlet set vil alle fra spæd til pensionist få sig ”en på opleveren” i løbet af denne aften, lover Arne B. Schade, der er koordinator for Dronninglund Handelsstandsforening

Ved SuperBrugsen bliver der Asfaltbal med live musik fra klokken 18 til 22, hvor scenen indtages af Basim, McKinleys og Jyske Talenter, der præsenterer en række kommende stjerner på den danske popscene.

”Nibe Festival on Tour” kommer i sceneområdet og skaber en række spændende konkurrencer, og SuperBrugsen serverer By Night menu.

Foran Biblioteket i Slotsgade etableres et kæmpe Slaraffenland for børn med Waterball, High Jumper elastikspring og Hoppeborg for de mindste.

Foran EuroSpar bliver temaet ”krop og bevægelse” med deltagelse af Dronninglundhallen, Præstbro ”Kom og Dans”, Motionscykelklubben og Dronninglund Rideklub

På Stationsvej foran Posthuset er der Landbrugstema, når LandboNord rykker ind med større stand og smagsprøver på forskellige landbrugsvarer.

På Stationsvej ved Trendy og TV Center bliver der servering af stegt flæsk med persillesovs i festteltet til tonerne af ”De muntre Vendelboer”, der serverer folkedans og festlig taffelmusik. Dronninglund Rotary Klub vil have en stand i området.

Aftenen byder også på det populære kor Side By Side, der synger flere steder i byen, og fra klokken 19 til 21 har Nordjyske Bank og Støtteforeningen til bevarelse af Dronninglund Sygehus sørget for en Londonbus, der fragter kunderne rundt i Dronninglund til de mange oplevelser.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.