EMNER

Basisændringer

Sidste år fik det hug i en rapport fra EVA, Danmarks Evalueringsinstitut, og fra og med i år er der sket ændringer på det samfundsvidenskabelige basisår på Aalborg Universitet. Fagligheden skulle styrkes, ligesom der skulle være bedre sammenhæng mellem gruppearbejder/projekter og forelæsninger. Men på ét punkt har det været det samme. Frem til efterårsferien skal de studerende arbejde i grupper, som er administrativt inddelt inden studiestart. Derefter er der frit slag for at gå i gruppe med dem, man vil arbejde sammen med. Enkelte har imidlertid ikke været tilfredse med den model. Da de reviderede tal for optaget blev opgjort 1. oktober havde 14 forladt studiet for at søge andre græsgange eller at stoppe helt. Det svarer til ca. to procent. De øvrige er i hvert fald indtil videre med på holdet.