Basket-damer ud i gyser

SÆBY:Sæby Basket Ball Clubs flagskib på spindesiden skal i dag, lørdag, ud i , hvad der tegner til at blive lidt af en gyser, når holdet på udebane møde Aarhus-holdet AUS i kvindernes 3. division. Århusianerne er ligesom Sæby ubesejrede i denne sæson, men fører rækken i form af bedste scoring. - En sejr i topkampen vil bringe os helt i front, men det bliver en svær kamp, forudser Sæbys træner, HenrikHansen. AUS er godt homogent hold med stærk besætning på alle pladser. - Vi skal spille op til vores bedste for at vinde, og skudprocenten fra distancen skal bedres væsentligt i forhold til sidste kamp, tilføjer træneren. Vi har indøvet flere systemer mod en kompakt zoneopdækning, som netop i forrige kamp voldte os problemer. Til kampen i Aarhus møder Sæby i følgende opstilling: Henriette Sørensen,Sandie Frandsen, Christine Frandsen,Christina Hansen, Mette Nielsen,Lotte Christensen, Anja Liisbjerg, Chanett Rasmussen og Charlotte Thomsen. Et andet af Sæby-klubbens hold skal i kamp i morgen, nemlig Pige A, der på udebane skal møde Hobro.