Basketball-chef er bekymret for skævvridning af NBA

Kevin Durants skifte til Golden State Warriors får NBA-kommissær, Adam Silver, til frygte en skævvridning.

SPO-HKG-US-BKO-OKLAHOMA-CITY-THUNDER Foto: Scanpix/Anthony Wallace

SPO-HKG-US-BKO-OKLAHOMA-CITY-THUNDER Foto: Scanpix/Anthony Wallace

For en uge siden skiftede basketball-stjernen Kevin Durant fra Oklahoma City Thunder til Golden State Warriors i NBA.

Nu frygter chefen for NBA, kommissær Adam Silver, at enkelte klubber kan blive så stærke, at spændingen forsvinder.

- For at være klar i spyttet, så mener jeg ikke, at det er ideelt set med ligaens øjne.

- Jeg tror ikke, at det er godt for ligaen, hvis der er to superhold, siger Adam Silver.

- Fra mit synspunkt handler det om at designe en kollektiv overenskomst, der tilskynder, at de største spillere fordeles ud til hele ligaen.

- På den anden side respekterer jeg, at en spiller kan være fri af en kontrakt, og i Kevin Durants tilfælde vælge den klub, som han vil, siger NBA-kommissæren.

Adam Silver mener, at der bør foretages justeringer i den kollektive overenskomst, der løber frem til sommeren 2021. Klubber og spillere kan dog træde ud af aftalen allerede om et år, hvis det bliver varslet senest i december.

- Jeg tror på, at vi kan lave en, der er bedre, siger Adam Silver.

Golden State Warriors med profilen Stephen Curry på holdet spillede suverænt i sidste sæson, hvor NBA-guldet alligevel glippede i finalen, hvor holdet mødte Cleveland Cavaliers.

Oakland-holdet Golden State Warriors betaler Kevin Durant 362 millioner kroner for en kontrakt af to års varighed.

/ritzau/AFP

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst