Basketball

Basketballhold til Holstebro

Brønderslev-hold skal i kamp - det ligger pt på andenpladsen i rækken

Arkivfoto
Arkivfoto Pressefotograf Torben Hansen

BRØNDERSLEV: Brønderslev basketball klubs 3. divisionshold gæster søndag 19. januar Holstebro

I en række, hvor alle hold slår alle, er det rækkens nr. 3 der på hjemmebane møder Brønderslev-mandskabet der ligger på en andenplads i rækken.

- Således vil en sejr til BBK-70 få rækkens to tophold, nemlig Herning og BBK-70, til at få en pæn afstand til forfølgerne, inden disse to holds møde næste weekend, fortæller Niels Jørgen Pedersen fra basketballklubben.

I holdenes første opgør, kunne BBK-70 trække sig sejrrig ud af opgøret med en kneben 69-57 sejr, der blev sikret i kampens døende minutter.

Men siden har netop Holstebro, som det eneste hold taget point fra Herning, og har vist en stigende formkurve.

Der er derfor lagt op til et brag af en kamp på søndag, hvor BBK-70 atter må undvære holdets center Anders Holt og playmaker Jes Lennart.

Til kampen stiller BBK-70 med: Andreas Drivsholt, Daniel Jensen, Mikkel Holt, Mikkel Løth, Claus Pedersen, Mads Elkjær, Sebastian Sobolowski og Simon Christiansen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden