Basketpiger er inde i en god stime

Sæbys basketpiger spiller i dag ude mod AUS.
Basketball 8. december 2007 05:00

SÆBY: Sæbys basketdamer i 1. division spiller i dag på udebane i Århus mod AUS. Spørgsmålet er, om Sæbys damer kan holde fast i den gode rytme, som holdet er inde i. Holdet har selvtilliden i orden efter de sidste par kampe. Dels mod topholdet Åbyhøj, hvor det blev til et knebet nederlag, og specielt efter sidste weekends kamp mod Esbjerg, hvor det blev til en rekordstor sejr til Sæby. Sæbydamerne vil prøve at sætte et højt tempo i kampen. Noget som normalt ikke passer AUS så godt. Sidst de hold mødtes, vandt Sæby på denne opskrift, men det var på hjemmebane og med massiv støtte af hjemmepublikummet. Det bliver sikkert ikke så let på AUSs hjemmebane. Sæby bliver også noget svækket i højden, idet holdet har afbud fra to af de høje spillere nemlig Chanett Frahm, der scorede ikke færre end 27 point sidste weekend, samt Line Clausen, der også gør det godt under kurven, men heldigvis er flere af de unge spillere på vej frem, som vil gerne vise, at de også kan løse opgaven. Med en sejr over AUS kan Sæby tage yderlig afstand til bundholdene og betegnes mere som et midterhold end bundhold. Sæby stiller med følgende spillere: Signe Guldbæk, Cathrine Frahm, Rikke Jensen, Isabella Larsen, Charlotte Simonsen, Louise Munch, Henriette Sørensen og Christina Legaard.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...