Sport

Bassogog på tavlen i Kina

Den tidligere AaB-spiller viste for første gang siden millionsalget sin målnæse

Arkivfoto: Henrik Bo
Arkivfoto: Henrik Bo

Opdateret kl. 16:15

ZHENGZHOU: Lørdag betalte Christian Bassogog noget tilbage for de 45 millioner kroner, Henan Jianye måtte slippe for at købe camerouneren fri af superligaklubben AaB.

I sin fjerde optræden for den kinesiske klub scorede den 21-årige angriber sit første mål. Han udnyttede sin store fart til at indhente en forsvarsspiller, sin fysisk til at skubbe modstanderen væk og sin finesse til at sparke bolden mellem benene på målmanden til 1-0 efter bare 12 minutters spil af hjemmekampen mod Jiangsu Suning.

Christian Bassogog blev dog ikke matchvinder for Henan. Den rolle spolerede den tidligere Chelsea-spiller Ramires, da han med godt 10 minutter tilbage af opgøret udlignede til 1-1.

Efter fem spillerunder indtager Henan en skuffende placering som nummer 13 ud af 16 mandskaber i den kinesiske Super League med blot tre point på kontoen.

Gå til relaterede emner

Forsiden