Bayern-dansker kåret til årets talent

Fodboldkollegerne hædrer Pierre-Emile Højbjerg

Pierre-Emile Højbjerg er den hidtil yngste Bayern-debutant. Foto: Christian Liliendahl/Scanpix

Pierre-Emile Højbjerg er den hidtil yngste Bayern-debutant. Foto: Christian Liliendahl/Scanpix

KØBENHAVN:Pierre-Emile Højbjerg er af sine danske fodboldkolleger i Spillerforeningen blevet kåret til årets talent.

Den 18-årige midtbanespiller fik i april debut for Bayern Münchens førstehold som den yngste spiller i klubbens historie. Samtidig har han gjort det fremragende på flere af de danske ungdomslandshold.

- Jeg er meget stolt af den her pris. Det gør det helt specielt, at det er fodboldspillere, der har peget på mig, siger Højbjerg i en pressemeddelelse.

- Noget helt særligt

- At de giver mig den anerkendelse betyder meget for mig. Man taler tit om, hvem der har forstand på fodbold. Os, der bruger flere timer om dagen på fodbold, ved, hvad det handler om. Derfor er den her pris noget helt særligt, siger spilleren.

Til trods for debuten for Bayerns førstehold - kort før klubbens vandt Champions League - så optræder Pierre-Emile Højbjerg til daglig for andetholdet.

I november kårede Dansk Boldspil-Union (DBU) også årets talent i forbindelse med Dansk Fodbold Award-showet. Ved den lejlighed gik prisen til Cardiff-angriberen Andreas Cornelius, der i sidste sæson blev topscorer i Superligaen for FC København./ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.