BBC er svækket mod AB Aarhus

BRØNDERSLEV:Brønderslev Badminton Clubs hold i 3. division spiller i dag hjemme mod AB Aarhus. BBC er nummer fem efter første runde i nedrykningsspillet i 3. division med fire points. AB Aarhus er placeret sidst i rækken med nul point. - BBC har desværre problemer med at samle de stærkeste spillere til dagens match - blandt andet på grund af sygdom hos Trine Johannesen og studierejse for Sisse Folsted, fortæller holdleder poul Lønbro. - Der er derfor lagt et større pres på de resterende stamspillere på holdet, men vi tror på, at opbakningen og hjemmebanefordelen kan være med til at få en sejr i hus. Matchen har stor betydning for BBC, da det er vigtigt at bevare kontakten med de ovenstående hold. Vi håber derfor på, at der er mange hepper, som vil finde vej til Hedegårdshallen, og være med til at give en god stemning i dag.