BBC: Lionel Messi efterforskes for svindel

Ifølge den britiske tv-station bliver verdens bedste fodboldspiller undersøgt for skattesvindel.

BBC: Lionel Messi efterforskes for svindel

Lionel Messi er svær at fange for modstanderne på fodboldbanen, men måske får de spanske skattemyndigheder held til at sætte en tackling ind.

Det britiske medie BBC meddeler, at den argentinske fodboldspiller og hans far i øjeblikket bliver undersøgt for skattesvindel i Spanien.

Ifølge BBC handler det om et beløb på mere end fire millioner euro, cirka 30 millioner kroner.

Skattesvindlen skulle have fundet sted i årene 2007-09.

Lionel Messi har indtil videre ikke kommenteret sagen.

Den 25-årige argentiner var natten til onsdag dansk tid med til at spille 1-1 for Argentina i Ecuador i VM-kvalifikationen.

Lionel Messi, der spiller for FC Barcelona i spansk fodbold, er de seneste fire år blevet kåret til verdens bedste fodboldspiller.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst