BBC slået efter tæt match mod Holte

Mette van Dalm besejrede Camilla Martin, men BBC tabte holdmatchen 7-6 til Holte i nedningsspillet fra 2. division

Mette van Dalm slog Camilla Martin, men det rakte ikke til en samlet sejr til BBC.Arkivfoto: Hans Ravn

Mette van Dalm slog Camilla Martin, men det rakte ikke til en samlet sejr til BBC.Arkivfoto: Hans Ravn

BRØNDERSLEV:Brønderslev Badminton Club indledte nedrykningsspillet fra 2. division med et ærgerligt nederlag på 7-6 på hjemmebane i Hedegårdshallen i Brønderslev til Holte.

De tidligere danske mestre fra Holte havde Camilla Martin med på holdet, ligesom gæsterne stillede med den tidligere topspiller, Anders Boesen, samt den danske mester i herredouble, Jesper Larsen.

Med andre ord et rigtigt stjernetræf i Brønderslev, hvor hjemmeholdet ikke var i stærkeste opstilling, da Thomas Røjkjær måtte melde afbud, hvilket betød, at BBC måtte stille med alternative løsninger!

BBC kom fornuftigt fra start med sejre i 2. mixdouble til Pernille Bundgaard/Morten Hedelund og 1. damesingle ved Mette van Dalm, der helt og aldeles satte Camilla Martin til vægs.

Mette van Dalm viste stort format, vilje og flot spil, og sejren blev så klar som 21/15 og 21/9.

I herresingle var Mikkel Krogh i Thomas Røjkjærs fravær rykket op i 1. herresingle, men han måtte se sig besejret af Anders Boesen. I 2. herresingle tabte Quinten van Dalm i tre sæt, mens 3. herresingle, Martin Kjøbsted og debutanten i 4. herresingle, Lasse Agerholm, begge fik en sejr i hus.

Med stillingen 4-4 skulle damedoublerne i spil, og her viste BBCs 1. damedoble, Mette van Dalm/Heidi Røjkjær Kjøbsted meget flot spil mod Camilla Martin/Nicola Kragh Riis ved at vinde 22/20, 21/14, mens 2. damedouble tabte.

Med 5-5 var der pres på herredoublerne, og her lykkedes det kun 1. herredouble, Quinten van Dalm/Martin Kjøbsted at vinde. Både 2. og 3. herredouble var ude i tre tætte sæt og kunne med lidt held have taget en sejr hjem til BBC, men holdet måtte se sig samlet besejret med 7-6.

Trods det smalle nederlag er BBC på en solid tredjeplads i nedrykningsspillet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.