BBC vandt over ABC Aalborg

BRØNDERSLEV:I kampen mod ABC Aalborg, trak BBC på udebane det længste strå, idet holdet vandt kampen 8-5. ABC Aalborg var ikke særligt godt kørende på kvindesiden, idet der manglede én kvindelig spiller, og det var derfor klart for BBC, at der skulle hentes points i første runde, også selv om ABC stillede med fuldt hold mod BBC. BBC kom flot ud af første runde, idet Lotte Stefansen/Lars H. Sørensen i første mixeddouble vandt 15-4, 15-0, og Monica Larsen/Michael Olsen - som havde debut på jyllandsserieholdet - vandt 15-4, 15-6. Damesinglerne blev vundet af henholdsvis Trine M. Kristensen 11-3 og 11-2, og Janne Skov vandt 11-2, 11-1. Damesoublerne blev ligeledes vundet af henholdsvis Janne Skov/Lotte Stefansen 15-4, 15-3, og Trine M. Kristensen/Monica Larsen 15-4 - 15-8 På herresiden kneb det mod de velspillende ABC'ere, og BBC vandt kun tredje herresingle ved Peter Vilgren som tabte tabte første sæt 15-11, vandt andet sæt 17-14 og tredje sæt 15-4 og Peter Vilgaard/Lars H. Sørensen vandt desuden anden herredouble 15-7, 15-9. Det lunede gevaldigt med en sejr i anden runde, som kan give anledning til forsigtig optimisme forud for tredje runde, hvor holdet skal møde Vorup. Efter kampen fik Peter Vilgaard fortjent "fidusen" for dagens bedste indsats.